gratis-billeder-konfirmationHjerneskade Efter Blodprop I Hjernen
- Læs case - Håndværker med varig hjerneskade efter blodprop - Cabi
- Hjerneskade | En ny hverdag med hjerneskade | Alt om psykologi
- Ofte stillede spørgsmål
Alligevel er det meget svært at forudsige en hjerneskades karakter og omfang, og hvordan skaden påvirker den enkeltes personlighed, adfærd og intellektuelle færdigheder – og dermed livskvalitet. Samtidig er det også vidt forskelligt, hvordan man oplever følgerne efter en hjerneskade. To mennesker kan opleve og reagere på den samme type skade i hjernen på forskellige måder. Det betyder, at en hjerneskade kan optræde i stort set alle kombinationer. Hvad sker der typisk, når man får en hjerneskade? Efter en hjerneskade vil man hurtigt opleve, at nogle ting er blevet sværere, mere uoverskuelige og måske endda umulige, efterhånden som man forsøger at vende tilbage til sit liv før skaden. Men der kan gå lang tid, før både den ramte og de pårørende fornemmer, forstår og eventuelt kan sætte ord på præcis, hvad der er ændret. En hjerneskade vil typisk give vanskeligheder med: Fysik Personlighed Følelser Adfærd Kommunikation og sprog Intellektuelle færdigheder Man lægger som regel først mærke til fysiske ændringer hos mennesker med hjerneskade.
Læs case - Håndværker med varig hjerneskade efter blodprop - Cabi
"Min familie kan mærke forskel efter, at jeg har fået telefonen. Det er de glade for. Min datter vil også gerne have sådan en, men jeg har fortalt hende, at det kan hun altså ikke få, " griner Bente Jacobsen. Hun er ikke i tvivl om, at hendes telefon er vigtig, for at hun kan få lov at leve det liv, hun gerne vil med sin hjerneskade. "Jeg kan ikke undvære den. Det kan jeg ikke, " konstaterer Bente Jacobsen. Om hjerneskade En blodprop i hjernen eller blødning i hjernen kan have mange fysiske, kognitive og kommunikative konsekvenser, og som hjerneskadet kan man have flere udfordringer i dagligdagen. Apopleksi er en fællesbetegnelse for blødning i hjernen og blodprop i hjernen• 12. 500 danskere bliver hvert år ramt af en blødning eller blodprop i hjernen• Ca. 85% af alle apopleksitilfælde skyldes blodprop i hjernen, og ca. 15% skyldes blødning i hjernen• 4. 800 danskere om året bliver ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen (TCI)• 75. 000 lever med diagnosen apopleksi; blodprop eller blødning i hjernen• Halvdelen af de ramte har varige men, og hver fjerde er afhængig af andres hjælp i det daglige Kilde: Hjernesagen DoMyDay hjælper med rehabilitering af hjerneskadede Resultater fra en testafprøvning, der er foretaget af Syddansk Sundhedsinnovation som en del af projektet patient@home, peger på, at telefonen "DoMyDay – Nem Kommunikation" giver folk med hjerneskader muligheder for at klare opgaver, som de ellers ikke havde kunnet klare med den kognitive funktionsnedsættelse.
Han har været der de sidste 15 år, er værkfører med en stor arbejdsidentitet. Ofte arbejder han 65 timer om ugen, og samtidig er det også ham der tager initiativer og arrangerer sociale aktiviteter med kollegerne – bowler de indimellem og spiller firmafodbold. Følger efter blodproppen Det viser sig forholdsvis hurtigt, at blodproppen har forårsaget varige hjerneskader – særligt af kognitiv karakter. Han får derfor intensiv genoptræning på et specialiseret center. Han har en lettere Afasi, hvor han har svært ved at finde ord og tale sammenhængende. Han har ligeledes problemer med hukommelsen, er grådlabil og har svært ved at acceptere sin situation – at han ikke længere er den kompetente mand, der kan klare det hele. Første spæde afklaring på hidtidig virksomhed Omkring sommer 2012 tager jobcentret initiativ til en samtale med ham, hvor han dels møder jobcentrets fastholdelseskonsulent og hvor hans sagsbehandler fra sygedagpengeteamet samt hans kontaktperson fra genoptræningscentret også er til stede.
Fx træthed eller hvis der er halvsidige lammelser ( pareser) eller en lammelse af den ene side af ansigtet ( facialisparese). Sproglige vanskeligheder er ofte også tydelige, såsom pludselige problemer med at forstå eller tale. Efterhånden vil man også lægge mærke til kognitive vanskeligheder, blandt andet koncentrationsproblemer, hukommelsesbesvær, nedsat initiativ og ændrede følelsesmæssige reaktioner, herunder humørsvingninger. Socialt kan vanskelighederne komme til udtryk ved, at det er sværere at fastholde kontakten til sit netværk, hvilket for nogle kan føre til, at de isolerer sig. Har du eller en pårørende haft en blodprop, er risikoen for at pådrage sig endnu en blodprop øget med cirka 15 procent. Livsstil spiller ofte en væsentlig rolle i forbindelse med en blodprop, og du kan derfor forsøge at mindske risikoen ved at ændre kostvaner, øge dit fysiske aktivitetsniveau, nedsætte dit alkoholforbrug, holde op med at ryge og være opmærksom på blodtryk og kolesterolniveau. Det anbefales, at man har et maksimalt blodtryk på 130/80, hvis man har haft en blodprop.
Hjerneskade | En ny hverdag med hjerneskade | Alt om psykologi
Hvis du er blevet svækket og har brug for genoptræning, fordi du fx har været syg eller været ude for en ulykke, kan kommunen bevilge dig dette. Læs mere om kommunens tilbud om genoptræning. Hvis du har brug for fysioterapi på grund af et fysisk handicap eller fremskridende sygdom, kan din læge eller speciallæge henvise dig hertil. Læs om du kan få gratis fysioterapi her. Der er forskellige muligheder for at få ændret din nuværende bolig eller få hjælpemidler, så du kan blive boende hjemme. Hvis du har brug for at flytte i en ny bolig, kan kommunen hjælpe med at dække nogle af udgifterne hertil. Læs mere om mulighederne for boligændringer eller en ny bolig. Lægen på hospitalet vurderer, om du har behov for gratis transport til din første træningsaftale. Dit behov vil herefter blive vurderet løbende. Du kan også søge om handicapkørsel. Her er nogle betingelser, som du skal leve op til, såsom at du ikke er i stand til at tage offentlig transport. Du kan læse mere om handicapkørsel her. Hvis du er pensionist, kan kommunen give tilskud til transport, når du skal til træning.
Et godt sted at starte er at henvende sig til sin kommunes hjerneskadekoordinator. Hjerneskadekoordinatoren kan hjælpe med at finde vej i systemet, besvare spørgsmål og guide videre. Mange har også gavn af at henvende sig i foreninger for hjerneskaderamte, for eksempel Hjerneskadeforeningen eller Hjernesagen. Det er individuelt, hvordan en hjerneskade påvirker vores funktioner og livskvalitet, og der kan være stor forskel på, hvilken type hjælp, man har brug for. Men en eller anden form for hjælp har langt de fleste brug for. En hjerneskade indebærer, udover funktionsnedsættelser og fysiske følgevirkninger, også en ændret familiesituation, måske en kritisk økonomi og mange bekymringer for fremtiden. Hvad du kan være opmærksom på, hvis du har fået en skade på hjernen: Vær tålmodig Genoptræning efter hjerneskade tager tid og kræver hårdt arbejde Vær forberedt Indstil dig på, at en hjerneskaden betyder ændringer af hverdagen Nedsæt kravene til dig selv Du kan ikke gøre tingene i samme tempo og på samme niveau som før skaden Negative tanker er normale Det er okay at have negative tanker i forløbet efter hjerneskade.
Fokus for genoptræning efter hjerneskade er, at den ramte gøres klar til at leve et liv på nye betingelser og trænes i at blive så selvhjulpen som muligt. Genoptræning kan både være fysisk træning men også træning af kognitive funktioner som for eksempel sprog, hukommelse og evne til at planlægge. I et forløb med genoptræning har mange hjerneskaderamte også gavn af samtaler med en psykolog. Psykologer kan hjælpe hjerneskaderamte med at få forståelse for skadens indvirkning på livet og bidrage til igen at finde mening med tilværelsen. Nogle psykologer udfører neuropsykologiske undersøgelser af hjerneskaderamte. Sammenholdt med scanninger af hjernen og øvrige lægelige undersøgelser kan man således komme med anbefalinger til, hvordan man bedst muligt kompenserer for sine vanskeligheder og indretter sit familie- og arbejdsliv på nye betingelser. Der er hjælp at hente Det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig, når man selv eller ens nærmeste har fået en hjerneskade. Derfor er det vigtigt at række hånden ud for at få svar på de mange spørgsmål og hjælp til at komme videre.
- 'Min fede træner'-Christina ramt af sygdom: Jeg tændte lyset og blev meget forskrækket | BT Livsstil - www.bt.dk
- Borgerligt Tusmørke Af Simon Fruelund, Paperback - køb bøger online
- Hjerneskader har mange følgevirkninger
- Hvidovre strandvej 18 ans
- Bedding efter rygestop girls
- Ramt af hjerneskade | Blodprop i hjernen | hjerneblødning
- Hvordan får man længere ben
- Livets træ øreringe aagaard
- Mit blå porcelæn
- Hjemmelavet bil gik itu - YouTube
- Hvad koster bilforsikring
- Få Sociale forskelle og social stratifikation af Carsten Strøby Jensen som Hæftet bog på dansk - 9788741255569
Ofte stillede spørgsmål
Når man får en skade på hjernen, påvirkes tilførslen af blod til forskellige områder i hjernen, hos nogle er der tale om, at blodtilførslen bliver forstyrret, hos andre ophører den, og det kan så at sige bringe hjernens funktion ud af takt. I mange tilfælde kan følgerne efter en hjerneskade mindskes, hvis skaden behandles hurtigt, men en skade på hjernen har store konsekvenser for vores fysiske, kognitive og sociale funktioner, og langt de fleste hjerneskaderamte vil i større eller mindre grad være påvirket af deres skade resten af livet. Vi kan genoptræne hjerne En skade på hjernen kan betyde, at man mister grundlæggende færdigheder som for eksempel evnen til at gå, tale, finde vej – eller at foretage sig ting, som andre tager som en selvfølge, for eksempel at skrive en huskeliste og gå i supermarkedet, eller planlægge og gennemføre en hyggelig aften med venner eller familie. Heldigvis er det muligt at genoptræne og danne nye forbindelser i hjernen. I samarbejde med relevante fagfolk kan man som hjerneskaderamt forbedre og generhverve sine tabte færdigheder, så man igen kan skrive sit navn, huske, hvad man skulle købe ind eller finde vej til supermarkedet.
Her kan du læse en række personlige fortællinger om vejen tilbage til livet efter en hjerneskade. Michelle Hviid - nu uden tumor Michelle Hviids liv har taget den store kolbøtte fra kort før jul til nu. Fra rask til syg, fra lam til bevægelig, fra nyopereret i dyb krise til hende, der er på vej tilbage. Lene Berg fik en hjerneskade midt i livet Fem gange er Lene blevet lagt ned af virusmeningitis, og det har givet hende kognitive hjerneskader. Det har kostet job og karriere, og det har kostet mange kampe og nederlag, før hun lærte at leve med det der ord, "hjerneskade". På vej til OL trods blodprop i hjernen Da den dengang 24-årige danske verdensklasseroer Mette Dyrlund Petersen blev ramt af en blodprop i hjernen i august 2014, mistede hun sit sprog, og hun kunne ikke gå. Alligevel tvivlede hun aldrig på, at hun kom tilbage i robåd... Træt i ordene Anne Dulong er 62 år og blev ramt af en hjerneblødning i 2010. Hun skriver artikler og holder foredrag, blandt andet om afasi, som hun selv kæmper med.
En blodprop eller blødning i hjernen kan have mange fysiske, kognitive og kommunikative konsekvenser. Mange oplever bedring efter en hjerneskade, mens andre vil opleve følgevirkninger længe efter. Senest opdateret: 28. april kl. 02:59 Foto: Colourbox Typiske følgevirkninger efter en blodprop eller blødning i hjernen er: