hvor-kan-jeg-se-ellen-showPåskeblomst Hvad Vil Du Her
- Brevkassen: Er påskeblomsten med i Bibelen? | Bibelselskabet
- Påskeblomst hvad vil du her chords
- Gamle Danske Sange: Påskeblomst! hvad vil du her?
- Påskeblomst hvad vil du her lyrics
Hvis man i Danmark går i kirke i løbet påsken, er der meget stor sandsynlighed for, at man skal synge Grundtvigs populære salme Påskeblomst! hvad vil du her?. Hvad de fleste danskere ikke ved, er, at salmen kun har været med i salmebogen de seneste 60 år, selvom Grundtvig skrev den allerede i 1817 Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove? Påskeblomst! en dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Hanegal og morgensang, synes mig, af den udsprang; vågnende jeg ser de døde i en påske-morgenrøde. Det er i dag med stor selvfølgelighed, at vi påskedag i vore kirker synger N. F. S. Grundtvigs opstandelsessalme Påskeblomst! hvad vil du her? på Carl Nielsens melodi. LÆS OGSÅ: I påskenatten er der opstandelsesjubel Det er derfor næsten ikke til at forstå, at den kun har været med i salmebogen i omtrent 60 år.
Brevkassen: Er påskeblomsten med i Bibelen? | Bibelselskabet
- Brevkassen: Er påskeblomsten med i Bibelen? | Bibelselskabet
- Medborgerskab test 2017 gratis de
- Gamle Danske Sange: Påskeblomst! hvad vil du her?
- Påskeblomst hvad vil du her youtube
- Påskeblomst hvad vil du her dr pigekor
- Påskeblomst! hvad vil du her?
- Brugt jernbanevogn til salg
- Påskeblomst hvad vil du her tekst
- Georg jensen vægur
Påskeblomst hvad vil du her chords
Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde: Hvad er segl og sværd og skjold mod den herre kæk og bold? Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde.
Under vinterstorm og regn sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder. Bondeblomst! men er det sandt: Har du noget at betyde? Er din prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde, glemmes skal vi under muld, vil ej vokset underfuld smelte, støbes i det dunkle og som lys på graven funkle. Påskeblomst! En dråbe stærk drak jeg af dit gule bæger, og som ved et underværk den mig hæver, vederkvæger: Svanevinge, svanesang, synes mig, af den udsprang. Vågnende jeg ser de døde i en påskemorgenrøde. O, hvor est du mig dog kær, bondeblomst fra landsbyhave! Mer end rosen est du værd, påskeblomst på fædres grave! Sandt dit budskab er om vår, om et helligt jubelår, som hver ædel blomst af døde skal forklaret igenføde! Ja, jeg véd, du siger sandt: frelseren stod op af døde!
Gamle Danske Sange: Påskeblomst! hvad vil du her?
Han ender med at give det håbefulde svar, at med Frelserens sejr over døden er også menneskets opstandelse en realitet. Hvor bruges salmen? Salmen anvendes ikke kun påskemorgen, men også til begravelser. Dens udbredelse skyldes sandsynligvis, at den stiller de samme eksistentielle spørgsmål om livets og dødens betydning, som mennesker i generationer har tumlet med. Få klaverspil til fællessangen Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester ( Spotify, iTunes og andre online tjenester) Stream akkompagnementerne. God fornøjelse! Melodien komponeret for mandskor Carl Nielsen komponerede sin melodi i 1910 for mandskor. Den er et godt eksempel på Nielsens evner som salmekomponist, når han balancerer hårfint mellem det folkelige og det højtidelige. Den let flydende melodi bevæger sig ganske naturligt i en fin afvejning mellem trinvis bevægelse og spring, mellem dybde, mellemleje og højdepunkt (elegant indført i strofens sidste halvdel), mellem vandrende fjerdedele og løbende ottendedele.
1 gule bæger: henviser både til påskeblomsten og nadveren 5. 5 Hanegal og morgensang: symboler på det nye liv. Jf. Saxos sagn om kong Hadding og Højskolesangbogens nr. 64 O kristelighed 6. 3 pant på: (her) løfte om 6. 5 segl og sværd og skjold: for at forhindre at disciplene skulle fjerne Jesus' lig, forseglede Pilatus graven og satte vagter ved den 6. 7 Avner: de forgængelige blade uden om kornets kerne. I sammenhængen: Pilatus' foranstaltninger blev uden betydning 6. 8 bod for vånde: oprejsning for smerte Køb sangbøgerne Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er. Køb sangbøger Hent til din smartphone Køb som app Første del af artiklen er skrevet af Gunnar Jensen og Jesper Moesbøl og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren Artikler om sange i Højskolesangbogen I alfabetisk rækkefølge:
Påskeblomst hvad vil du her lyrics
Påskemorgens friskhed høres i punkteringerne, der nærmest skubber linjerne i gang. Det højtidelige gemmer sig i harmonierne, men de bliver aldrig anmassende: Vi starter blidt ud med toneartens hovedfunktioner, og først et stykke inde i strofen afviger vi til A-dur, fis-mol og h-mol. Som Grundtvigs tekst er melodien afdæmpet, nænsom og undrende, og den sidste linjes unisone indledning viser en afklaring, der helt svarer til teksten. Påskeblomst! hvad vil du her? 1. Påskeblomst! hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt og skær! hvem er du velkommen gave? Hvem mon, tænker du, har lyst dig at trykke ømt til bryst? Mener du, en fugl tør vove sang om dig i Danmarks skove? 2. Ej i liflig sommerluft spired du på blomsterstade, ej så fik du rosens duft, ikke liljens sølverblade; under vinterstorm og regn sprang du frem i golde egn, ved dit syn kun den sig fryder, som har kær, hvad du betyder. 3. Påskeblomst! men er det sandt: Har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant?
DA PÅSKEBLOMST kom med i Tidehvervs tillæg af salmer, blev den mere kendt. Året efter, i 1935, blev den optaget i den grundtvigske salmebog for valgmenigheder og frimenigheder, som blev udbredt i grundtvigske kredse. Her fandt der en afgørende ændring sted, idet der tidligere, efter hvad Grundtvig selv havde skrevet, stod Svane-Vinge og Svane-Sang (jævnfør de vers, der er citeret forrest i kronikken). Dette bærer tanken hen på afsked og død. Det blev ændret til Hanegal og Morgensang, som bærer tanken hen på opstandelsen. Det refererer til Haddingsagnet, ifølge hvilket den døde hane kastes over muren og galer på den anden side af muren. Ændringen til Hanegal og Morgensang i 1935 blev stående. Det er også det, vi i dag synger i salmen. Med de foretagne ændringer i antallet af vers og i ord og med fremhævelsen af opstandelsestemaet var Påskeblomst nu velegnet til menighedssang. Endelig var det næppe længere mærkbart, at den oprindeligt var skrevet med udgangspunkt i Grundtvigs egen situation i 1817.
Den er moderne i salmebogen, idet den første gang kom med i en autoriseret salmebog i 1953. Historien om, hvorfor der skulle gå næsten 140 år, før den blev optaget i salmebogen, er broget og spændende. I perioder var Påskeblomst helt gledet ud og overset, og da det efter Anden Verdenskrig kom på tale, at den for første gang skulle med i en autoriseret salmebog, var det ikke på forhånd givet, at den ville blive optaget. Der var forskellige opfattelser af, hvad der skulle med i den nye salmebog. Det er historien om Påskeblomst fra begyndelsen og til optagelsen i den autoriserede salmebog i 1953, der her beskrives. Grundtvig skrev Paaske-Lilien i 1817. Det er den poetiske indledning og afslutning herfra, der danner baggrunden for den salme, vi i dag kender som Påskeblomst. Indledningen og afslutningen er i tidens løb flere gange blevet skrevet sammen og forkortet, og flere ord er blevet ændret. Paaske-Lilien var tæt knyttet til Grundtvigs egen person, da han skrev den. Han sammenligner sig selv med påskeblomsten.
Her skal man heller ikke være blind for, at Carl Nielsen i 1910 skrev en nærmest genial melodi til salmen. Påskeliljen samlede ind til Grundtvigskirken I mellemkrigsårene blev det dramatiske digt Paaske-Liljen som en fast tradition opført på Det Kgl. Teater påskelørdag. Entréindtægterne fra disse forestillinger gik til den fond, der havde til formål at samle penge ind til opførelsen af den store monumentalkirke for Grundtvig, Grundtvigskirken på Bispebjerg Bakke. Komponisten Carl Nielsen skrev som nævnt melodien til den poetiske del af Paaske-Liljen i 1910 – den melodi, som salmen stadig synges på rundt om i vore kirker påskedag eller 2. påskedag. Bonus-info: En sang til påskelørdag Da Grundtvig udsendte sit Sangværk til Den danske Kirke i 1837, var Paaske-Liljen med i en version på 15 vers. Begyndelseslinjen i denne udgave lyder: Lilje guul, hvad vil du her? En ret upåagtet fodnote til udgaven i Sangværket meddeler: Paaske-Lørdagssang fra 1817 – denne dag faldt i 1817 på datoen 5. april.