hvad-koster-inkassoByer I Grønland
I 2001 plantedes de danske og grønlandske flag på den lille Tobias Ø 70 km fra Nordøstgrønlands kyst. Øen, der har været rygtevis kendt som Fatamorganaøerne siden Danmark-ekspeditionen 1906-08, blev genopdaget af tyske forskere i 1993. Den har navn efter Tobias Otto Mikael Gabrielsen (1879-1945), der var slædekusk på ekspeditionen. Økonomi og samfund Det grønlandske rejefiskeri er, ud over bloktilskuddet fra Danmark, fortsat hjørnestenen i økonomien, men det er ikke muligt at udvide den samlede fangst, og vigende verdensmarkedspriser har lagt et stadig stigende pres på økonomien. Fiskeriet efter hellefisk vokser fortsat, og hertil har en markant vækst i krabbefiskeriet givet et betragteligt tilskud til økonomien, ikke mindst i den ellers hensygnende by Paamiut. Produktion af sælprodukter spiller en væsentlig rolle på hjemmemarkedet, men et forsøg på at markedsføre sælprodukter i Kina endte med en større økonomisk skandale, idet forventningerne var sat alt for højt. Udvikling af de grønlandske råstoffer og energiresurser udgør et stort potentiale, men investeringslysten svækkes af de store omkostninger under de barske naturbetingelser.
De grønlanske byer | Jobbest
- Billige mursten til vandskuring
- Byer i grønland indbyggertal
- Jagt i grønland
- Antal byer i grønland
- Største byer i grønland
- Vejret i grønland
Besøg her de Grønlandske byer - og få et overblik over de muligheder / faciliteter som tilbydes. Spørgsmålet er om du er til slædehunde, isbjerge og ikke mindst et naturoplevelse ud og det sædvanlige - eller om du er til storbyens muligheder med fitnesscenter, biograf, masser af restauranter og et væld af butikker? Efter kommunesammenlægningen, er der nu 4 kommuner, hvor hovedbyerne er markeret; Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Aasiaat Qasigiannguit Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Nanortalik Qaqortoq Tasiilaq Ittoqqortoomiit En lille befolkning med eget sprog Der bor kun 56. 600 mennesker i Grønland. Det svarer til blot 1 procent af den danske befolkning, eller til hvad der bor i en mellemstor, dansk provinsby som Vejle. Men befolkningen er spredt i mindre byer og bygder langs en næsten uendelig kystlinje. Omsatte man bosætningsmønsteret og afstandene til en europæisk målestok ville det svare til, at der på en kyststrækning mellem Bergen og Sicilien var placeret 15 mindre byer, mens de to sidste lå placeret midt i Østeuropa.
To byer har den største befolkningstilvækst i Grønland. Hovedstaden Nuuk på vestkysten og byen Tasiilaq på østkysten. Resten af landets byer har også en tilflytning fra bygderne, der alle oplever en langsom affolkning og faldende indbyggertal. Tekst: Mads Nordlund, Foto:, greenland today Marts 2015 Tilflytningen fra land til by er et globalt fænomen, som man enten kan forsøge at modgå politisk eller acceptere som en del af menneskets natur, da vi altid har flyttet efter hvor der var arbejde og dermed føde. I de andre nordatlantiske samfund som Færøerne og Island viser den demografiske udvikling, at tilvæksten i Torshavn og Reykjavik ikke aftager, før ca. halvdelen af landets befolkning bor i hovedstaden. Natur og beton Fra 1960erne og frem blev mange af betonblokkene i Grønlands byer opført for at centralisere landets befolkning og lukke de urentable bygder. Intentionen var oprindeligt, at alle fik de samme muligheder for blandt andet uddannelse og arbejde, men set i bakspejlet gav det mange problemer.
Frem til slutningen af 1970'erne var der en betydelig nedgang i de små samfund, men folketallet har siden holdt sig ret konstant. Der er fortsat en fravandring af især kvinder, men det modsvares af et ret højt fødselstal her. Hvert år er der stor ind- og udflytning til og fra Grønland. Det drejer sig bl. a. om grønlandske unge, som studerer i Danmark. Også en stor del af de ca. 16. 000 årlige flytninger inden for Grønland har baggrund i uddannelsesforhold. Erhverv Indtil 1950 var privat forretningsvirksomhed ikke tilladt på Grønland, og den offentlige sektor er fortsat meget stor. Erhvervsstrukturen domineres af nogle få offentligt ejede virksomheder inden for fiskeindustri (Royal Greenland), engros- og detailhandel (KNI, Kalaallit Niuerfiat) og trafik. Hertil kommer ca. 2000 små virksomheder i det private erhvervsliv. Den store offentlige sektor er genstand for tilbagevendende debat. Dens omfang skyldes bl. ønsket om stabilitet og forsyningssikkerhed på et hjemmemarked, som er så lille og geografisk opdelt, at der knap er plads til konkurrerende virksomheder.
Dyr i grønland
Grønland. Diskobugten mellem Disko Ø og Vestgrønlands kyst. Grønland. Lufthavnen i Søndre Strømfjord, 2005. Ilulissat lufthavn Iilulissat isfjord. Grønland. Equip Sermia-gletsjeren nær Ilulissat, Grønland. Grønland - geografi, Grønland består af 4 kommuner: Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Qeqqata Kommunia og Qaasuitsup Kommunia. Uden for kommuneinddelingen ligger Nationalparken i Nord- og Østgrønland samt flyvepladsen Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og baseområdet Pituffik (Thule Air Base). Befolkning Udsigt fra Maniitsoq. Befolkningstallet har siden 1990'erne ligget ret stabilt omkring 55. 000 personer. Den grønlandske befolkning har et fødselsoverskud på ca. 12‰ og vokser jævnt, men det modsvares af en udvandring af især danskere. Alle bosætninger ligger ved kysten, og de seks største byer rummer over halvdelen af indbyggerne; det er Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq, Aasiaat og Qaqortoq, alle på Vestkysten. Resten af befolkningen bebor de øvrige byer og mere end 130 bygder, stationer og fåreholdersteder.
Efterforskningsboringer på Fylla Banke ud for Nuuk har vist gode indikationer på olie- og gasforekomster, men stadig ikke sikre nok til, at firmaer vil satse på efterforskning i større målestok. I mindre målestok er en produktion af guld begyndt ved Nanortalik. Minedriften er dog besværliggjort af lige dele faldende priser og intern uenighed. Der er fundet gode indikationer på forekomst af diamanter i såkaldte kimberlitrør. Forvaltningen af råstofordningen mellem Danmark og Grønland er flyttet fra Miljøministeriet i Danmark til Råstofkontoret i Nuuk. Der foregår løbende en privatisering af det grønlandske erhvervsliv. Tidligere hjemmestyreejede virksomheder, senest besejlingen og værfterne, er blevet omdannet til private virksomheder. Infrastrukturen er blevet forbedret ved bygning af landingsbaner for fastvingede fly i byerne Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qaarsut/ Uummannaq og Qaanaaq. Den danske befolkningsandel i Grønland nåede et maksimum i 1989, hvor ca. 10. 000 personer var født uden for Grønland.
Klik nedenfor for at se, om du skal ansøge om visum for at komme ind i Grønland.
Grønland opdeles naturligt i Nord-, Syd-, Øst- og Vestgrønland. Alle byer og bygder ligger langs kysten pånær Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq med en placering i Kangerlussuaq Fjord. Sydgrønland: Julianehåb/Qaqortoq - Narsaq - Narsarsuaq Landskaberne er grønne og frodige med "bløde" bjerge og et blomstervæld om sommeren. Her er få og små isbjerge. Området er præget af landbrug og fåreholdersteder. Det var i dette område, at Erik den Røde valgte at bosætte sig og bygge sin gård. Der findes endnu spor efter den spændende historie i form af nordboruiner. Vestgrønland: Godthåb/Nuuk - Holsteinborg/Sismiut - Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq Naturen er mere barsk her end i Sydgrønland, med høje spidse fjelde. Lange fjorde skærer ind i kystlinjen. Kysten ved Vestgrønland er det område, hvor der er størst chance for at se hvaler. Isbjerge er der ikke mange af. Vestgrønland er et yndet skisportsområde, og det er desuden her, at man finder mest industri og flest offentlige virksomheder. Især omkring Søndre Strømfjord er der et rigt dyreliv med bl. a. moskusokser og rener.