tv-pakker-priserDet Dybe Vand
Men der er ingen andre til at tage sig af Nels efterladte er bange. For sine egne minder, for huset, hvor hun og Nel voksede op, og for alle ansigterne fra fortiden, som hun møder i byen. Men mest af alt er hun bange for vandet og for det sted, de kalder Druknedybet. Tidligere på sommeren døde en skolepige samme sted. Og Jules ved, at Nel aldrig ville være sprunget rfatteren til den globale bestseller KVINDEN I TOGET er tilbage med en fænomenal psykologisk thriller om to søstre og en lille by fuld af de mørkeste hemmeligheder. Bibliotekernes beskrivelse Jules' søster er sprunget i floden, men kan det virkelig være selvmord? Der er mange ulykkelige hemmeligheder i den lille by ved floden, og på dramatisk vis kommer nogle af dem for en dag. Vis mere Vis mindre
Det dybe vand news
Besværlige kvinder skiller man sig af med. Det har man gennem alle tider gjort, og det gør man også i den lille by Beckford, der danner den geografiske ramme i Paula Hawkins spændingsmættede og sprogligt stærke thriller »Det dybe vand«. Ved klippen lidt længere oppe ad floden – et sted der i den lokale terminologi går under navnet Druknedybet – har en lang række kvinder gennem årene mistet livet, enten for egen hånd eller godt hjulpet på vej af andre. I dagtimerne er det et dejligt sted, hvor byens unge om sommeren tager hen og bader, men om natten og på den mørke tid af året forsvinder idyllen, og dysterheden og dødsdriften tager over. Den enlige Jules, der egentlig hedder Julia, er kommet tilbage til barndomsbyen og –hjemmet i den gamle, nedlagte vandmølle, da hendes ældre storesøster som den seneste i rækken er fundet druknet i floden under klippen. Meget tyder på selvmord, men den lidt svage og usikre Jules tror ikke rigtig på det. Hun har imidlertid nok at gøre med at holde sammen på sig selv og styre søsterens efterladte teenagedatter, der bebrejder hende mangt og meget og blandt andet, at hun ikke har svaret på storesøsterens utallige henvendelser gennem årene.
Hendes debutthriller Kvinden i toget, har solgt næsten 20 millioner på verdensplan – jeg gav den selv fem store funklende stjerner, så mine forventninger til Paula Hawkins' anden roman Det dybe vand, var tårnhøje – desværre lever bogen ikke helt op til det. Lige meget hvilken vej man går i den lille by Beckford i det nordlige England, bliver man mødt af floden. Det dystre vand har gennem årene krævet flere ofre – alle kvinder. Senest er det Nel Abbott, en ikke særlig afholdt lokal kvinde, ja faktisk drager flere et lettelsens suk, den dag hun bliver fundet duknet. Hun efterlader sig en 15-årige datter, Lena, samt søsteren Jules. Jules har for mange år siden brudt kontakten med Nel, men da politiet fortæller at Nel er fundet død, drager Jules modvilligt tilbage til barndomshjemmet for at tage sig af Lena. Alle formoder at Nel selv har taget springet ud i det mørke dyb, men Jules er overbevist om, at hendes søster er blevet myrdet. I sin søgen efter svar, både i deres egen barndom samt blandt de lokale, finder Jules ud af at Nel havde flere fjender.
Ikke mindst moren til den kønne teenagepige (og Lenas nære veninde) Katie, der druknede sig i floden blot to måneder tidligere. "Beckford er ikke et selvmordssted. Beckford er et sted, hvor man skiller sig af med besværlige kvinder. " Forholdet mellem de to søstre, minder og bedrag, er en central del i historien, men det handler endnu mere og alle de kvinder som floden har taget. De fleste har fået stemplet selvmord på sig, men Nel var ved at skrive en bog om disse kvinder da hun døde, så måske er der nogen der ikke ønsker at der bliver kigget nærmere på deres skæbne. Kvinden i toget var en simpel historie. Kvinde med alkoholproblem ser noget hun ikke skulle have set og så kørte toget, om jeg så må sige, og Paula Hawkins ' brug af tre kvindelige fortællerstemmer gav blot bogen endnu en dimension. Der er intet simpelt ved Det dybe vand. Antallet af fortællere er øget voldsomt, hvilket betyder at man skal holde styr på temmelig mange karakterer. For i stedet for at udvælge et par personer at se nærmere på, har forfatteren kastet nettet ud over det meste af byen.
Tavsheden fra Jules' side skyldes en dramatisk begivenhed i barndommen, og som følge af løgn, mistolkninger og manglende dialog er den vokset til et livslangt traume for Jules, der er flygtet fra alt det, der minder hende om dengang. Den nu afdøde søster, Nel, var anderledes udadvendt og pågående, og hun skaffede sig en del fjender rundt om sig, ikke mindst da hun besluttede sig for at skrive en bog om Druknedybet og dets kvindelige ofre. Det viser sig, at Nel ikke troede på de mange myter om selvmord, og da hun begyndte at rode rundt i en af de gamle sager, blev hun for alvor en trussel mod visse personer i byen. Og besværlige kvinder - og ikke mindst dem, der siger og skriver det, man ikke vil have skal høres eller læses - har det med at få cuttet livslinen. Den slags kan naturligvis gøres på mere eller mindre raffineret vis. Og når den slags forsyndelser ikke er tilstrækkeligt velgennemtænkt og er styret af følelser i opkog, ender det ofte med, at den, der udfører udåden, før eller siden må stilles til regnskab for sin handling.
- Vinterskader i eukalyptus - Sådan løser du koldt beskadigede eucalyptusplanter 2020 - Mas to doc
- Det dybe van der
- Det dybe vand mean
- Det dybe vand live
- Gps til cykel
- Export af bil afgift
- Intra campusvejle dk
- Det dybe vand - Kirjat - CDON.COM
- Find Alu Slisker på DBA - køb og salg af nyt og brugt
- Det dybe vandoeuvre
- Derfor kan giraffen tåle sit tårnhøje blodtryk
- Bedste stegt flæsk i københavn
Tidligere har Paula udgivet en økonomisk håndbog for kvinder og skrevet romantisk-humoristiske romaner under pseudonymet Amy Silver. Paula Hawkins er født i 1972 og opvokset i Zimbabwe. I 1989 flyttede hun til London, hvor hun også bor i dag. Paula har studeret på University of Oxford, hvor hun læste filosofi, politik og økonomi. Efterfølgende har hun arbejdet som journalist på The Times i 15 år. Citater fra bogen 'Det dybe vand' "Han følte, at det var livsvigtigt, for fremtiden så pludselig så usikker ud. Han havde ikke tænkt over det før nu, men han havde en fornemmelse af, at når han nu drejede nøglen om i bagdøren og låste huset, var det for sidste gang. Måske kom han aldrig tilbage. Måske var det tid at forsvinde, starte på en frisk. " "Jeg havde lyst til at fortælle hele sandheden. Det havde jeg virkelig. Ikke til hende damen, ikke engang til Julia, men jeg ønskede virkelig at fortælle Sean det. Men jeg kunne ikke. Det ville have været forræderi, og efter alt, hvad jeg havde gjort, kunne jeg ikke forråde Katie nu. "
I de sidste dage før sin død, ringede Nel Abbott konstant til sin søster. Men Jules tog ikke telefonen. Hun ignorerede sin storesøsters råb om hjælp. Nu er Nel død. De siger, at hun sprang i vandet. Og Jules er blevet hevet tilbage til den lille flække, Beckford, hvor hun havde svoret aldrig at sætte sine ben igen. Men der er ingen andre til at tage sig af Nels efterladte teenagedatter. Jules er bange. For sine egne minder, for huset, hvor hun og Nel voksede op, og for alle ansigterne fra fortiden, som hun møder i byen. Men mest af alt er hun bange for vandet og for det sted, de kalder Druknedybet. Tidligere på sommeren døde en skolepige samme sted. Og Jules ved, at Nel aldrig ville være sprunget selv. Forfatteren til den globale bestseller KVINDEN I TOGET er tilbage med en fænomenal psykologisk thriller om to søstre og en lille by fuld af de mørkeste hemmeligheder. Información adicional Publicación: 17 ago. 2017 Géneros Fiction / General Fiction / Mystery & Detective / General Protección del contenido Este contenido está protegido por DRM.
Ingen illusioner Af moderne tænkere sætter han især Camus højt. »Jeg holder af Camus, fordi han går optimistisk til livet i den mest pessimistiske kontekst. Han er så speciel i den måde, han siger, at alting er råt og koldt og absurd. Hans tænkning gør sig ingen som helst illusioner, og alligevel fører den ikke udi selvmordet. Det er helt modsat religioner, som gør sig meget specifikke forestillinger om livet, og hvad der sker efter døden. Men vi ved jo ret beset ingenting. Camus giver en forklaring uden om al religion. « Akkaris åndelige rejse i Grønland førte således længere og længere væk fra religion. I al fald i dens organiserede versioner. Det gav gnidninger, da han blev genforenet med sin familie i Libanon. Den genoptagne kontakt til omgivelser præget af islamiske normer oplevede han nu som problematisk. Det endte med smertelig skilsmisse fra hustruen, Sharzad, som han ellers havde sendt strømme af hede breve til fra Grønland. Den nye Akkari havde uoverstigeligt svært ved vinde gehør for sine nye orienteringer i sit gamle miljø.
« – Man kan vel sige, at du har 'konverteret' til et nyt livssyn. Nogle er diskrete om den slags – for dig var det magtpåliggende at fortælle ret detaljeret om det. Hvorfor? »Først var jeg også lokket af at være diskret med min forandringsproces. For helst vil jeg være en almindelig Akkari, som ikke altid bliver genkendt. Men jeg følte mig forpligtet. Især efter min rolle under Muhammedkrisen, og det billede, jeg var med til at tegne – og de konflikter, jeg var med til at trække op – mellem danskere og nydanskere, mellem Danmark og udlandet. Jeg har konstant haft samvittighedskvaler. Derfor har det været vigtigt for mig at forklare mig. « Men Akkaris nye bog, Mod til at tvivle, er også skrevet til læsere, der som ham nages af tvivlsspørgsmål og søger afklaring. »Det fleste kender til at runde et skarpt hjørne i livet. Et ægteskab, der bryder sammen, et job, man mister, en kritisk sygdom. Men det kan også være dybe tankeprocesser. Hvor står man? Hvad repræsenterer man og hvorfor? Hvad er der galt med det, man vender sig imod?
